Effektiv kommunikation revolutionerer optikerbranchen

Berger Optik

Mange optikere oplever travlhed i deres prøverum, og det er vigtigt at udnytte tiden effektivt i disse rum.

Når en kunde kommer til synsprøve, har kunden ofte tid og ønsker måske at tale om mere end blot briller og syn. Dette kan skabe en hyggelig atmosfære i prøverummene, hvilket er dejligt for både kunden og optikeren. Men når der er travlhed og behov for flow i prøverummene, er det vigtigt at optimere interne processer og kommunikationen.

Dette har man gjort hos Berger Optik i Galten, hvor Christian Berger har fået installeret en kaldeknap ved kassen og et lille lyspanel i prøverummene.

Personalet kan dermed diskret og effektivt informere deres kolleger om, at næste kunde venter på synsprøve, eller at en anden optiker har brug for prøverummet. Optikeren kan da afslutte samtalen og forlade prøverummet.

Pager til optikere

Dette gør det muligt at effektivisere tiden og sikre, at der ikke spildes tid på hyggesnak i prøverummene. I stedet kan optikeren f.eks. tage kunden med ud i butikken og afslutte samtalen der.

Christian Berger forklarer: "Om eftermiddagen har vi ofte travlt i prøverummet, så i stedet for at tilføje et ekstra rum har vi valgt at effektivisere tiden, der bruges i rummet, på en simpel og nem måde, uden at vi behøver at banke på døren for at få rummet ledigt.

En kaldeknap i butikken og et lyspanel i prøverummet betyder, at vi kan effektivisere vores processer og derved gennemføre flere synsprøver i løbet af dagen.

Lampen i prøverummet kan kommunikere med forskellige farver, så vi kan give forskellige beskeder til hinanden efter behov. Det er nemt og effektivt."

Optiker kaldesystem

Berger Optik har også installeret et kaldesystem, da de nu bruger første sal til værksted og frokoststue. Så hvis nogle medarbejdere befinder sig på første sal, kan man kalde på dem, uden at man behøver at løbe frem og tilbage.

Kaldesystemer kan tilpasses næsten enhver situation, hvor man ønsker at optimere arbejdsgangene og processerne. Det er nemt at installere og betjene og giver økonomisk fornuft.

Fortæl os om dine arbejdsgange og processer, og vi kan komme med råd til, hvordan de kan forbedres.

Det er nemt og effektivt
Christian Berger
Berger Optik
Copyright
2024
- Discover Systems
CVR: 25109260